Hvornår:
25. maj 2019 kl. 10:00 – 15:00
2019-05-25T10:00:00+02:00
2019-05-25T15:00:00+02:00
Pris:
Gratis

Festlige fiskere i Stavreby havn den 25. maj fra kl. 10 – 15.

Tag familien med til en hyggelig festdag på havnen.

Lad ungerne eller børnebørnene fange levende fisk med de bare næver i vore akvarier, hvis de tør.

I anledning af “Havnens dag” byder Stavreby havn og Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/
Præstø Fjord i et nært samarbejde velkommen til en fest- og temadag om redskabsfiskeri.

Der bydes på lækre smagsprøver af frisk tilberedte fisk og skaldyr, så langt fangsterne rækker.
Gratis, naturligvis. Havnens kiosk leverer øl, vand og is til kundevenlige molepriser.

Kom og hør mere om hvordan du kommer godt og sikkert i gang med at fiske i vore smukke lokale
farvande. Og hvad det konkret betyder for dit udbytte og din sikkerhed at stå som medlem af
Amatørfiskerforeningen, når du stævner ud.

At fiske med fiskeredskaber, dvs. net, ruser og krogsæt, er ikke rumvidenskab. Og dog ikke bare
lige til.
Tag et kig på de forskellige udstillede redskabstyper. Få gode råd af de fremmødte amatørfiskere
og kom godt fra start. Redskabsfiskeri er for hele familien. Del naturkontakten og spændingen
over dagens fangst. Alle oplevelser bliver større ved at deles.

Gratis adgang. Alle er velkomne.

At fiske er alt andet end kedeligt. Og man har altid noget med sig hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *