Hvornår:
20. oktober 2021 kl. 19:00 – 21:00
2021-10-20T19:00:00+02:00
2021-10-20T21:00:00+02:00
Hvor:
Jungshoved Kirke

Kulturcafeen byder på et foredrag af Niels Brunse i Rejsestalden ved Jungshoved kirke.

ALLE ER VELKOMNE

Lidt om Niels Brunse, der holder foredrag

I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower-powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ”ragelse” stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere, for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og i kulturcaféen udfolder han hvordan og hvorfor.

Niels Brunse er en prisbelønnet forfatter og oversætter. Han skriver også sangtekster og vandt konkurrencen om den bedste sang til Storebæltsbroens åbning med ”Godmorgen, lille land”.

Niels Brunse har skrevet bogen ”Tro er ikke viden”, hvor han giver sit bud på, hvordan troen har formet hans tilværelse ved at sætte ord på den erfarede og levende tro.