Efter den første måned på landevejene kan vi konstatere at delebussen Frøen er blevet godt modtaget på Jungshoved.

Ud af 44 planlagte samkørsler til Præstø er kun 2 blevet aflyst på grund af manglende tilmeldinger.
I gennemsnit er der betalt for godt 6 enkeltture pr dag, nok til at økonomien hænger sammen.
Og derudover har bussen været udlånt til private samkørsler i weekenderne.

Det (og flere detaljer) kan man læse i vedhæftede status og regnskab til Vordingborg Kommune:
Status på Frøen 2017-09-05
Regnskab august

Der er dog stadig plads til flere i bussen, og husk at det er nu Frøen skal bruges, hvis vi vil beholde den efter forsøgsperioden i 2017.
Så hjælp os gerne med at nå ud til alle der kan have glæde af Frøen – også dem, der ikke lige er på internettet.

Og så en meget stor tak til de frivillige frøpassere, der holder det hele kørende!

Spørgsmål og ideer er altid meget velkomne til os på Froepasser@gmail.com.

Hilsen og kvæk fra Lokalrådets Transportudvalg
Allan Capion og Jørgen Svendsen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *