Byfornyelsesprojektet skrider godt frem, som mange har set.
Men med de seneste Corona-udmeldinger er det ikke realistisk at holde en stor indvielsesfest 6-7. juni som planlagt.
I samråd med Lokalråd og Byfornyelsesprojekt er det derfor besluttet, at:
Det store planlagte weekend-arrangement “Jungshoved folder sig ud” udskydes til 12.-13. september 2020.
Bortset fra datoen arbejder planlægningsgruppen videre ud fra den nuværende plan, som I godt kan glæde jer til.
Lørdag 6. juni vil vi så bruge til at markere færdiggørelsen af Folkeparken med et kort og beskedent arrangement primært for projektdeltagere og frivillige.
Hvis det er OK med Corona-retningslinierne til den tid, så inviteres selvfølgelig også naboerne.
Vi håber også at borgmesteren og lokalpressen har mulighed for at deltage – ligesom til første spadestik.
I mellemtiden er I meget velkomne til at kikke forbi Jungshoved By, man kan allerede afprøve havemøblerne i Landsbyhaven og æblestien i Folkeparken:-)
Følg med i alt om Byfornyelsesprojektet på hjemmesiden: https://jungshoved.net/projekt-natur-og-landskabsvaerdier-i-byfornyelsen/
Jungshoved Lokalråd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *