Februars sne gav masser af dejligt børneliv på kælkebakken i Folkeparken, og nu kan vi så småt se frem lunere vejr og mere grønt udeliv i Folkeparken.

Lokalforum har søgt fondsmidler til det bålhus/multihus, der ikke blev råd til i Byfornyelsesprojektet.
Og der er nu tilsagn om i alt 158.000 kr fra de gode givere: Nordea-fonden, Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden.

Med de tilsagn har Lokalforum nu søgt landzone- og byggetilladelse til et 6-kantet bålhus/multihus omtrent som dette:

Huset ønskes placeret på et nyt grusunderlag i den sydøstlige ende af Folkeparken:

Lige nu afventer vi resultat af nabohøring og kommunens byggesagsbehandling, og håber vi snart kan gå i gang med huset, så vi får et samlingssted, hvor man også kan spise madpakken i ly for vejret.

I den anden ende af Folkeparken går det også fremad: I marts begynder kommunens entreprenør på nedrivningen af det udtjente Idrætshus, så der bliver plads til en bedre p-plads, mere grønt og en kønnere indgang til Folkeparken.

I Lokalforum tror vi begge dele bliver til glæde for Folkeparkens mange brugere.

Tag et sving ud i naturen – følg os på jungshoved.net

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *