FORENINGEN NORDEN PRÆSTØ

holder KULTURAFTEN på EGNSHUSET JUNGSHOVED SKOLE, Jungshovedvej 46, 4720 PRÆSTØ

 

Onsdag den 3. januar 2018 kl. 19:00:

Birgitte Drent Sørensen fortæller om ”Gotland –den lille ø med den store betydning”

Gotland, den dejlige, svenske ø i midten af Østersøen, er en ren perle, hvis man holder af natur, kultur og historie. De fleste kender Gotland fra historietimerne, hvor vi hørte om Valdemar Atterdags invasion af Visby i 1361. Birgitte Drent Sørensen har rejst meget i NORDEN og har indgående kendskab til Gotlands

historie, geografi, og natur.

 

Mandag den 22. januar 2018 kl. 19:00:

Bjørn Falck-Petersen holder foredrag om ”Maglekilde-Petersen – en glemt humorist”

I dag siger navnet Maglekilde-Petersen nok ikke de fleste ret meget, men for omkring 100 år siden var han kendt over det ganske land. Som forfatter og folkelig fortæller var han en flittig og skattet gæst i landets mange forsamlingshuse, hvor han underholdt med sine underfundige og barokke historier. Bjørn Falck-Petersen tegner et billede af den nu glemte humorist og giver prøver på hans festlige beretninger fra en tid, der var engang. Han er en skattet foredragsholder i NORDEN PRÆSTØ

Torsdag d. 1. februar 2018 kl.19.00:

Danefæmanden Peter Vang Petersen, museumsinspektør ved nationalmuseet, fortæller om ”Hunden-menneskets bedste ven”

Det bliver sikkert en aften som alle naturelskere, arkæologiske interesserede og især hundeelskere kan glæde sig til! Fyld bilen og kom til et livligt foredrag.

En aften arrangeret i samarbejde med Strandjagtsforeningen.

 

Onsdag d. 28.februar 2018 kl.15.00:

 Carsten Saunte holder foredrag om ”Menneskets aldring”

Det er tredje gang Carsten beriger os om forskellige udviklinger i den menneskelige krop.

Han formår at formidle sin enorme viden på forståeligt vis, tilsat en portion humor.

Det bliver en fornøjelse at få vores evt. skavankerne forklaret på en god måde.

Kom med til en god eftermiddags foredrag, med en ekspert i hele 8 specialer indenfor lægevidenskaben.

 

ALLE er velkomne.

Tag naboen med.  Foredrag, kaffe/te, kage/frugt: NORDEN medlemmer 40 kr. andre 50 kr.