I Ræveholmsmose vokser mange sjældne planter. For at forbedre levemulighederne for planterne begynder der den 1. august 2017 et stort naturgenopretningsprojekt i en del af mosen. Det sker ved at fælde træerne, som skygger for de sjældne planter og efterfølgende skal området græsses af kreaturer.

 

Vi går en tur i mosen og ser på de planter, som er fremme i august og taler om naturgenopretningsprojektet. Vi forventer at se rydningsmaskinen i aktion og håber at se den sjældne plante leverurt i blomst.

 

Solidt fodtøj anbefales, og hvis der har været regn de foregående dage, er gummistøvler en god ide.

Vi går også udenfor stierne, og turen er ikke egnet for gangbesværede.

 

Mødetidspunkt: Tirsdag d. 22. august fra kl. 16.30-19.00

Mødested: Kør ind ad grusvejen ved folden langs Jungshovedvej (lige før dæmningen over Jungshoved Nor). Vi mødes ved ledet.

Turleder: Annebeth Hoffmann og Klaus Andersen. Hvis der er spørgsmål, kan vi kontaktes på 6124 0344 /annebeth_h@yahoo.dk.