Hvornår:
15. november 2022 kl. 19:00 – 21:00
2022-11-15T19:00:00+01:00
2022-11-15T21:00:00+01:00
Hvor:
Jungshoved skole
Borgermøde om Klima og Lokal Energi @ Jungshoved skole

Hent invitationen her: Plakat med logo scannet

Oplæg som sendt til kommunalpolitikere:

Energipriserne stiger og stiger, og klimaet er presset – men det er heldigvis muligt at handle lokalt til gavn for både klimaet og borgernes pengepung. 
Dét vil vi gerne sætte fokus på ved et dialog-borgermøde tirsdag den 15. november kl. 19-21 på Jungshoved Skole, hvor vi håber, at mange klimainteresserede kommunalpolitikere vil møde op.
På mødet skal vi høre om de nye EU regler for lokale energifællesskaber, hvor man populært sagt deles om strømmen fra egne vedvarende energianlæg “bag måleren” og dermed sparer penge – samtidig med at en dyr udbygning med elkabler kan reduceres.
Til at gøre os klogere på disse energifællesskaber har vi inviteret en af Danmarks førende eksperter udi energifællesskaber, civilingeniør Ulrik Jørgensen – tidligere professor på Aalborg Universitet og i dag selvstændig rådgiver.
Efter Ulrik Jørgensens oplæg og spørgsmål fra salen vil vi gerne høre fra jer politikere, hvordan Vordingborg Kommune vil fremme og støtte den grønne omstilling i landområder som vores – og hvilke muligheder I ser i de lokale energifællesskaber.
Undervejs i mødet vil netselskabet Cerius ligeledes forklare, hvordan det står til med net-kapaciteten på Jungshoved, og hvordan de som netselskab ser på fænomenet lokale energifællesskaber. Og endelig vil firmaet “European Energy”, som ejer de to eksisterende, små vindmøller ved Stavreby fortælle lidt om, hvad de har af planer for de to vindmøller og hvilke muligheder, de ser for at etablere mere grøn energiproduktion på Jungshoved.
Mvh Jungshoved Lokalforum

Udkast til dagsorden:

19.00: Velkommen
19.05: Oplæg om Energifællesskaber – en god mulighed for at handle lokalt for klimaet – ved Ulrik Jørgensen, UJ Consult.
19.40: Spørgsmål fra salen
20.00: Kort pause
20.10: Hvad siger netselskabet til energifællesskaber – og hvilken netkapacitet er til rådighed på Jungshoved. Oplæg ved Cerius (video eller noget på tryk).
20.20: Hvordan vil politikerne støtte den grønne omstilling i landområder som vores? Korte indlæg fra kommunal-politikerne fra Vordingborg Kommune.
20.40: Muligheder for lokal energi-produktion på Jungshoved ved projektleder Søren Hartz fra European Energy, der ejer de to Stavreby-møller.
20.50: Spørgsmål
21:00: Opsamling og afslutning.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *