Lokalrådet har nomineret Allan Capion og Frøpasserne til prisen som årets frivillig, der uddeles på Vordingborg Kommunes Frivillig Fredag den 28. september.

Her er Lokalrådets begrundelse:

Udover en bærende indsats i Lokalråd og Lokalhistorisk Arkiv har Allan – kendt som Frøfatter på Jungshoved – med stor energi organiseret Delebussen Frøen, der med 20 frivillige Frøpassere holder den skønne, men afsides halvø i forbindelse med Præstø 10 gange om ugen.

Nu kan man igen bo på – og flytte til – Jungshoved uden bil, og Frøen er samtidig blevet et lokalt samlingspunkt, hvor man får talt med naboerne om stort og småt.

Med sin tørre humor har Allan også gjort både Frøen og Jungshoved kendt i dagblade, ugeblade og landsdækkende TV.

”Man bliver jo helt stolt af Jungshoved”, som en af de lokale sagde til et borgermøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *