[rmp_menu id=”6924

Et projekt støttet af Vordingborg Kommunes LUP-midler, Friluftsrådet via udlodningsmidler, Tuborgfondet, Vanførefonden, Præstø Håndværker- og borgerforening. Projektet blev indviet i 2017

Kontakt vedrørende shelterplads og stier på Naturområde Sydgården: 

Ejer Svend Erik Jensen tlf. 50 49 49 28

Seneste nyt:

Marts 2024: Ejer Svend Erik Jensen har lukket området af for offentligheden. Ejer kan dog kontaktes, hvis man ønsker at overnatte i shelteren eller man ønsker at besøge området med en gruppe natur- interesserede. Tlf. 50 49 49 28

Sti mellem Roneklint og  P-pladsen samt Shelterpladsen er senest blevet klippet og beskåret 3.oktober.
December 2021:
På to arbejdsdage i december blev der lagt net på alle træbroerne, så de ikke længere er så glatte i fugtigt vejr. 5 frivillige, 5 hamre, 3000 kramper og 80 m net , en hel del hyggelige timer og så var det klaret. Tak til de frivillige.
   
November 2021:
På arbejdsdage på Naturområde Sydgården er der nu fældet en del træer, så der igen er udsigt til de mange søer. Desuden lægges trådnet på træbroerne, så de ikke er så glatte i fugtigt vejr. Der er desuden blevet klippet udhængende grene langs stierne og “Rod med vilje diget” er blevet klippet. Det har været en glæde at se hvor hurtigt, insekterne fandt frem til muligheden for et godt bo. Nu håber vi, firbenene vil overvintre her.

Maj 2021:
Nyt tiltag på Naturområde Sydgården: Tiltag for jordboende insekter og firben: “ROD MED VILJE”:

Der er nu etableret en vold af grus, sand, gammelt ved og store sten tæt på p-pladsen, hvor der også kommer en lille oplysningstavle. Gå ikke ind i folden. Tak til TV2 – læs mere nedenfor.
Nyt d. 7.juli:
Jubii!
Det hjalp at heppe på dameholdet i TV2´s udsendelse “1 døgn-2 hold-3 dyr”
Første runde endte uafgjort- tillykke og tusind tak til dameholdet, som har doneret deres præmie på 10.000 kr. til et lille projekt til forbedring af levevilkår for markfirben og jordboende insekter på Naturområde Sydgården. Nu skal vi i løbet af sommeren i gang med store sten, gammelt ved og masser af grus for at lave et godt sted for disse dyr.
Pva arbejdsgruppen Naturområde Sydgården, Lise Jacobsen.
Nedenfor skærmbillede fra udsendelsen, hvor Bjørli Lehrmann ( og Vicky Knudsen) donerer præmien til Jungshoved.

Nyt fra arbejdsgruppen Naturområde Sydgården:
På tirsdag vises første program i den nye sæson af udsendelsen “ 1 døgn, 2 hold, 3 dyr” på TV2 kl.20.00. Programmet vises tirsdage i juli.
Hvorfor er det specielt interessant for os på Jungshoved?
Jo, de to hold kappes om at vinde konkurrencen, og vi er med i kapløbet om at vinde midler til et mindre naturprojekt, hvis damerne vinder. Så hep på damerne, Bjørli Lerhmann og Vicky Knudsen.
DSC07378.jpg
Hvis vi er så heldige at komme i betragtning, har vi ønsket at lave endnu et tiltag for markfirben og jordboende insekter i form af en lille høj af store sten, træ/grene og en masse grus samt en lille oplysningstavle. Området er jo allerede naturgenoprettet med flere tiltag til bedre levevilkår for flagermus, markfirben, spidssnudet frø og vores berømte løvfrø bl.a. takket være donation fra Den Danske Naturfond og vi vil gerne bygge videre på projektet.
Mange venlige hilsner pva arbejdsgruppen Naturområde Sydgården, Lise Jacobsen.
Humlebi.jpg        markfirben 001 (2).jpg

Der afholdes jævnligt arrangementer/ture på området- se mere i kalenderen.

Arbejdsdag d. 28.4.2020:

I smukt vejr midt i det lysegrønne forår blev der klaret flere opgaver. På shelterpladsen blev et nyt bord-bænkesæt sat op og en ny bænk ved det eksisterende bord blev bygget, så flere kan sidde ned samtidig.
Stierne blev efterset, udstikkende grene og højt græs fjernet. Der blev repareret lidt ved døren til flagermushotellet og alle de røde stolper blev malet. Tak for hjælpen til arbejdsholdet.

En lille ændring:

Der er ændret lidt på ruteføringen, der er sat skilte op herom. Stien, der gik helt tæt forbi den private ejendom Sydgården er lukket, i stedet kan man gå ad stien mellem landsbyen og shelterpladsen eller benytte stien tværs over området fra den lille sø til græsstien til Roneklintvej. GOD TUR!

Frøaften:

De grønne kvækker allerede og snart starter løvfrøerne deres koncerter. Vi satser på at kunne holde løvfrø aften ved shelterpladsen  fredag d. 22.maj kl.21.30, såfremt der åbnes for at flere end 10 personer kan samles. Der kommer opslag i kalenderen.

Arbejdsdag:

På arbejdsdagen d. 12.7 2018 blev der lavet forbedringer på multtoilettet, græs og grene klippet på og ved stierne, alle stolper og infotavler malet m.m.
Vi oplever, at vores gæster passer godt på området, det er vi glade for. Skulle der mod forventning ske skader, vil vi meget gerne have besked herom på ovenstående tlf.nr.

Rapport om projektforløb: “Tiltag for løvfrø, spidssnudet frø, markfirben og flagermus i Roneklint

Læs biologisk konsulent Kåre Fogs rapport om naturprojektet støttet af Den Danske Naturfond: RoneklintNaturfondRapportOkt2017

Indvielse:

Tak for en dejlig dag med indvielse af to naturprojekter på Jungshoved fredag d.27.10.2017
120 interesserede gæster og donatorer kom i sol og stærk blæst, var med til at gøre indvielsen til en festlighed og gik med på tur for at se og høre om alt, hvad området byder på. Kåre Fog fortalte levende om frøer, markfirben, flagermus og naturgenopretning.
Dagen sluttede med kaffe, kager og hyggeligt samvær ved bålet på shelterpladsen.
Nu glæder vi os til at møde andre naturelskere på travetur på Sydgården.
Tak for opbakning og støtte til projekterne, venlig hilsen pva arbejdsgruppen bag projekter, Lise Jacobsen.
Se billeder fra dagen her:Billeder fra indvielse

Fredag d.27.oktober kl.12.00 holder vi indvielse af to naturprojekter på Jungshoved for donatorer, lodsejere, entreprenører, naboer og andre interesserede.

1.10.2017 Arbejdet i Roneklint er dd ved at at være færdigt. Søer, stendige, stenbunker, flagermushotel, stier, shelter, bålplads m.m. Lige nu arbejdes på udsigtsbænk, den sidste lave træbro ved den store sø, multtoilettet og skiltning. Vi glæder os meget til at se det sidste færdigt og til at mange lokale som gæster vil nyde det smukke område.
Læs mere i invitation til indvielsen her Invitation til indvielse

Pva arbejdsgruppen, Lise Jacobsen.

Nyt maj 2017

På Sydgårdens arealer arbejdes der for tiden med at realisere to projekter, som er tæt forbundet. Det ene drejer sig om tilgængelighed til og viden om Sydgården og Bøndernes Egehoved, hvilket der løbende har været orienteret om i bladet og på hjemmesiden www.jungshoved.net . Det andet projekt drejer sig om naturgenopretning på Sydgården og naboejendommen i samarbejde med Den danske Naturfond. Svend Erik Jensen skriver herom i bladet Jungshoved juni 2017.
I projektet vedrørende tilgængelighed og viden skrider arbejdet frem som planlagt. Dette projekt drejer sig alene om offentlighedens adgang via stier, mulighed for at parkere og benytte shelterplads, samt mulighed for information om det fantastiske naturområde.
I alle projektarbejder oplever man, at der må ske justeringer undervejs. Således også i dette projekt.
Da vi startede arbejdet i december, var alle tilladelser og dispensationer samt bevillinger i hus. Desværre har Nysø Gods i januar besluttet at trække deres tilsagn til broen over Ambækken tilbage, og trods Vordingborg Kommunes forsøg på at ændre deres holdning, er det ikke lykkedes. Vi har derfor i marts måned været nødsaget til at trække broen ud af projektet og har heldigvis fået accept fra alle bidragsydere til at gennemføre alt det øvrige. Broen var en meget lille del af projektet, det eneste, som skulle foregå på godsets ejendom. Der er uændret adgang til Bøndernes Egehoved og skoven, bare ikke over en ny bro. Det er selvfølgelig ærgerligt, men ødelægger ikke det ellers rigtig gode projekt. Stierne skrider frem, shelterpladsen er under etablering, shelteren er ved at blive bygget, de lave træbroer er undervejs m.m.
Samtidig arbejdes på informationstavle til p-pladsen, rutepæle, velkomstskilte med information om, hvad man må og ikke må osv.
Det er en fornøjelse at samarbejde med en lodsejer som Svend Erik Jensen, der vil give adgang for offentligheden til sit privatejede område, og vi håber, alle vil værdsætte og respektere det.
Det er også en fornøjelse at se et landskab vende tilbage fra landsbrugsareal til afgræsset overdrevsområde med vandhuller. Ændringen af landskabet forventes at give bedre betingelser for løvfrøen, den spidssnudede frø, markfirben, vandflagermus, en lang række fugle og planter. Løvfrøer, viber og gæs har allerede indtaget området.
Når vi kender datoen for indvielse, haster vi med at fortælle det. Indtil da arbejdes der ihærdigt, og alle bedes huske, at intet er færdigt endnu.
Pva arbejdsgruppen Lise Jacobsen
Gravmaskinen i arbejde ved det, der skal blive en shelterplads
     
Når shelteren er færdig og græsset groet, kan man vågne op til denne udsigt. Til den tid vil alt være grønt. Billederne er taget i april 2017.

Arbejdet på naturprojekterne er løbende beskrevet på hjemmesiden og i bladet Jungshoved og nærmere flg. så snart, der sker nyt.

Nyt august 2017

Fotos fra august 2017 stendiget er færdigt,  træbroerne og flagermushotellet er næsten færdige, alt står grønt.
Kortene viser Jungshoved og turforslag på Sydgårdens areal, som kan benyttes når området åbnes ,  mere vil blive vist på informationstavle ved P-pladsen.