I Gøngehøvdingens fodspor

gøngehøvdingenSvend Gønge holdt til på Jungshoved.

Vi véd ikke, hvad Svends kone hed i virkeligheden, men de havde tilsyneladende et par døtre, som kom til at leve videre på egnen. Måske havde Svend også en datter, Anne, som i 1709 blev anklaget for løsagtighed. Hun havde “ladet sig besove” og født 5 uægte drengebørn. Ved forhøret forklarede Anne, at hun var datter af Svend Poulsen på Lundbygård.

Virkelighedens Svend Poulsen kom fra Halland eller Skåne og lod sig hverve i 1625, da Christian den Fjerde deltog i trediveårskrigen (kejserkrigen).

Efter krigen slog han sig ned i Halland, der blev afstået til Sverige efter Torstensonkrigen 1643-45. Fra 1657 var han dragonofficer i det dengang endnu danske Skåne.

Udnævnelsen til kaptajn den 28. december 1657 fremgår af en kopibog, og samme år kvitterede Svend Poulsen for 200 rigsdaler til sit kompagni. Hans bomærkesegl ses under kvitteringen.

I 1658 fik Svend Poulsen til opgave af Frederik den Tredje at samle almuen i Sydsjælland, hvor hans mænd påførte de svenske tropper tab. I 1659 var han i København, da svenskerne forsøgte at storme byen den 11. februar, og senere deltog han i slaget ved Nyborg under feltherren Hans Schack.

Kongen gav i 1661 Svend Poulsen Lundbygård, der var i stærkt forfald. I flere tingbøger fra området, som i dag opbevares på landsarkivet for Sjælland, kan man se, at han havde pengeproblemer og bl.a. måtte låne. Nogle år senere modtog han en årlig pension.

Man finder også andre spor af ham i tingbøgerne, fx da han i 1667 blev stævnet ved Bårse herreds ting, fordi han i forbindelse med et nytårsgilde i Risby var kommet til at beskylde forpagteren Jens Laursen for at fifle med skatteopkrævningerne.

Da det i 1675 trak op til en ny krig med Sverige, skrev den aldrende Svend Poulsen i juni til den nye konge Christian den Femte og tilbød at hverve et kompagni. Dette brev er formentlig egenhændigt. Under en kvittering af 29. juni 1676 har han sat sit segl med en økse omgivet af roser, mens en skriver har tilføjet hans navn: Suend Pouelsen Göinge. Samme år blev han udnævnt til major og kvitterede den 16. juli ved at tegne sit bomærke over seglet. Svend Poulsen døde tidligst 1679.